Det var en vild lørdag aften i det politiske kommentariat, da man endelig kunne løfte sløret for budskaberne i en ny bog og en stribe interviews fra den forhenværende statsminister og Venstre-formand gennem mere end 10 år Lars Løkke Rasmussen.
Morgenens analyser fra blandt andre de store dagblades politiske analytikere efterlader da heller ingen tvivl om det potentielle politiske jordskælv, Løkke har udløst med sine overvejelser om at stifte et nyt parti og sin bredside mod den nuværende Venstre-leder Jakob Ellemann-Jensens politiske linje.




























