Når udsatte personer med eksempelvis kroniske sygdomme eller kræft skal til behandling eller samtale på hospitalet, er det nærmere undtagelsen end reglen, at de bliver mødt af personale med mundbind eller visir.
Politiken er bekendt med eksempler, hvor patienter er blevet utrygge ved, at personalet ikke bærer mundbind. Blandt andet en kræftpatient på en onkologisk afdeling på et af Region Sjællands Hospitaler. Og en patient, der under en mr-skanning af hovedet på Glostrup Hospital blev utryg, fordi personalet kom tæt på hendes ansigt, uden at de bar mundbind.




























