»Spring festen over, hold afstand og vis ansvarlighed«. Sådan har opfordringen lydt fra flere politikredse de seneste døgn, mens smitten med corona er steget.
Politiet har samtidig advaret om lukning af festgader, påbud om brug af mundbind i nattelivet og kortere åbningstider på hovedstadens værtshuse, hvis ikke der blev strammet op. Nu erkender politiet, at det ser ud til, at det ikke har virket.




























