Regeringen langede sidst i august hårdt ud efter Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sagen om mulige lovbrud og samarbejde med den amerikanske overvågningstjeneste NSA. Nu viser det sig, at regeringstoppen i mere end et halvt år har kendt til sagens indhold, erfarer Politiken fra flere sider.
Afsløringen var på ingen måder ny for regeringen, da det i sidste måned blev offentligt kendt, at Tilsynet med Efterretningstjeneste (TET) rettede alvorlige anklager mod FE. Samtidig sendte forsvarsminister Trine Bramsen (S) tre chefer i spiontjenesten hjem, og siden er yderligere to medarbejdere blevet fritaget for tjeneste.


























