Vallensbæk Kommune er med på listen over kommuner med det højeste elevfravær i folkeskolen og ligger på højde med Lolland og Brøndby. Også selv om kommunen har et årligt budget på 934 millioner kroner og er en af de rigere kommuner med skatteindtægter over gennemsnittet per indbygger.
Som Politiken har beskrevet, havde hele 14,2 procent, eller 75.000, af alle landets folkeskoleelever i skoleåret 2018/2019 et fravær på mindst en måned.




























