Når statsminister Mette Frederiksen tirsdag åbner Folketinget har hun kolde kontanter med til sit parlamentariske grundlag.
I sin tale vil Frederiksen ifølge flere regeringskilder, som Politiken har talt med, lancere en ny pulje med 10 mia. kroner målrettet klimainitiativer, som skal rulles ud over de kommende år. Pengene skal fordeles i forbindelse med efterårets klimaforhandlinger og finanslovsforhandlinger og kommer fra regeringens såkaldte ’krigskasse’ og EUs genopretningspakke.




























