Det bliver generalløjtnant Flemming Lentfer, som kommer til at afløse Bjørn Bisserup som chef for Forsvaret.
Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Blå bog
Flemming Lentfer er 56 år og kommer fra en stilling som direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) fremhæver hans erfaring som et vigtigt element for valget.
»Flemming Lentfer er en stærk leder med meget bred erfaring fra forsvaret. Han har en professionel tilgang til, hvad der forventes af et moderne forsvar. Et stadig stigende og stadig mere komplekst trusselsbillede stiller store krav til forsvaret – militært, politisk og ikke mindst hvad angår den daglige ledelse«, hun i en pressemeddelelse.
Flemming Lentfer er oprindeligt uddannet fra Flyvevåbnet, men har de seneste år gjort karriere inden for både det værns- og koncernfælles område i Forsvaret, hvor han nu skifter til den øverste stilling.
I slutningen af september blev det meldt ud, at Bjørn Bisserup ville gå på pension et år før tid.
Afskeden kom i forlængelse af flere problematiske sager på forsvarsområdet.
Portræt: Han har aldrig ført sine folk i krig - nu stopper Forsvarets loyale mand efter 44 årBlandt andet har Bisserup selv måttet erkende, at han lod sig føre bag lyset af sin tidligere hærchef, H.C. Mathiesen, der er dømt for at misbruge sin stilling til at fremme sin kærestes karriere.
I denne periode arbejder de militære anklagere i Forsvarsministeriets Auditørkorps på en stribe sager om muligt embedsmisbrug i Frømandskorpset, der også er på Bisserups snart forhenværende domæne.
ritzau
fortsæt med at læse




























