Mand afgår ved døden efter brand i rækkehus ved Sindal

Lyt til artiklen

En 71-årig mand er afgået ved døden efter en brand i et rækkehus i Tolne ved Sindal mellem Hjørring og Frederikshavn mandag morgen.

Det oplyser vagtchef Karsten Højrup fra Nordjyllands Politi til B.T.

Den omkomne boede i huset og var kørestolsbruger.

»Ambulancen kommer frem og får fat i ham, hvorefter de udøver førstehjælp på ham. Men på vejen til hospitalet afgår han desværre ved døden«, siger vagtchefen til B.T.

Ifølge vagtchefen døde manden af røgforgiftning. Huset har ikke de store brandskader, da der har været tale om en såkaldt ulmebrand med stor røgudvikling.

Årsagen til branden er ifølge B.T. ukendt, og politiet arbejder fortsat på stedet klokken syv mandag morgen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 05.27, og de pårørende er underrettet, skriver B.T.

Ifølge vagtchefen døde manden af røgforgiftning. Huset har ikke de store brandskader, da der har været tale om en såkaldt ulmebrand med stor røgudvikling.

Kort efter klokken 9 fortæller vagtchef Rene Kortegaard, at politi og brandvæsen er færdige på stedet. Han fortæller, at det tyder på, at branden skyldtes, at manden havde røget i sengen.

»Der er intet mistænkeligt«, siger han til Ritzau.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her