Politiet fik sent søndag aften en anmeldelse om, at en mand var blevet set med våben ved Engparken i Åbyhøj ved Aarhus.
Mandag morgen kort efter klokken 08 oplyser politiet, at det har anholdt en mand.
»Vi er p.t. til stede i Åbyhøj, efter at vi klokken 23.02 i aftes fik en anmeldelse om, at en mand var set med våben ved Engparken«.
»Vi har efterforsket sagen hele natten, og det har ført til anholdelse af en mand, som vi formoder er identisk med ham, der blev set med våben«, skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Der er intet, der tyder på, at den anholdte mand har nogen relation til den verserende bandekonflikt i Aarhus.
Politiet er mandag morgen i gang med undersøgelser og afhøringer i området. Derfor kan det ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det kort efter klokken 08.
Politiet oplyser ikke, hvilket våben manden skal have gået rundt med.
ritzau



























