38-årig mand blev stukket med kniv i Brøndby

Lyt til artiklen

En 38-årig mand er mandag blevet stukket med en kniv i Brøndby.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Manden er bragt på hospitalet og meldes uden for livsfare.

På grund af knivstikkeriet har politiet mandag eftermiddag været massivt til stede ved Lysedammen i Brøndby.

Politiet oplyser endnu intet om, hvad motivet til knivstikkeriet kan være. Men det skriver, at 'intet tyder på banderelationer.'

Politiet vil gerne høre fra vidner, som har set noget mistænkeligt i området mandag ved 12-tiden. Har man oplysninger, kan politiet kontaktes på telefon 114.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her