Motorcyklist er i kritisk tilstand efter ulykke i Gørlev

Lyt til artiklen

En motorcyklist er i kritisk tilstand efter sammenstød med lastbil i Gørlev nordvest for Slagelse.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er tale om en mandlig motorcyklist, der allerede er blevet fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet.

Ulykken skete på Helsingevej, hvor politiets bilinspektør er sendt ud for at undersøge ulykken.

Motorcyklisten kørte ifølge politiet op i bagenden af en lastbil, der var ved at læsse af.

Politiet har endnu ikke fået identificeret manden.

På nuværende tidspunkt er trafikken spærret i begge retninger, og politiet opfordrer folk til at have tålmodighed.

ritzau

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her