Ud fra skriften i sine gamle dagbøger kan Bettina Heltberg aflæse, hvordan hun har haft det. Jo mere kort og gråt, des mere nedtrykt. Og altid har det skyldtes nogle ydre omstændigheder. Som da hun tog på ophold på Fundación Valparaíso for at skrive. Og fortrød.

Bettina Heltberg: Det begyndte med champagne – og endte i misbilligelse. Men en af mine få trumfer hed Rifbjerg

Måske lyder det at føre dagbog kedeligt, men Bettina Heltberg vil ikke undvære det. De spejler både glade dage og de depressive. Og vækker sidenhen minder.  Arkivfoto:  Maria Fonfara
Måske lyder det at føre dagbog kedeligt, men Bettina Heltberg vil ikke undvære det. De spejler både glade dage og de depressive. Og vækker sidenhen minder. Arkivfoto: Maria Fonfara
Lyt til artiklen

Måske fører De dagbog, hvormed jeg mener, at De hver dag noterer, hvad der skete i dagens løb, sådan at De ved opslag kan finde ud af, at De 14. marts 1995 var i biografen.

Det lyder kedeligt, men jeg ville ikke undvære det. Perioder med depression veksler med glade dage – og alt er fortid. En god pen lyser pludselig op, jeg husker en engelsk tv-humorist, som meget nødig gav slip på sine bedste penne, og sådan har jeg det også. 14. juni 1999 fandt jeg således en fortræffelig kuglepen på gulvet i Fundación Valparaiso i Spanien, og jeg kan se, at jeg har haft den i brug lige til februar 2000.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her