Torsdag aften tager Frank Jensen (S) afsked med Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus og træder dermed ud af politik. Og allerede nu har to S-kandidater meldt sig til at overtage posten, som Lars Weiss indtil videre bestrider. Ingen af dem er dog medlemmer af den socialdemokratiske gruppe på Rådhuset.
Første bud er Mette Reissmann, 57 år og jurist, tidligere medlem af Borgerrepræsentationen og Folketinget. Tirsdag meddelte hun, at hun vil kæmpe for et grønnere København.




























