Lægehelikopter er sendt ud til grønt område i Greve, hvor en livløs mand er fundet torsdag formiddag.

Hundelufter finder livløs mand i grønt område i Greve

Lyt til artiklen

Politiet undersøger baggrunden for en yngre mands død i Greve. Det er uvist, om der er sket noget kriminelt.

En hundelufter fandt torsdag klokken 09.05 en livløs mand i et grønt område ved Vandværksvej i Greve.

I den forbindelse blev en lægehelikopter og en ambulance sendt til stedet, og området blev afspærret af politiet.

Efterfølgende er manden erklæret død.

Det fortæller Charlotte Tornquist, der er pressemedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

»Vi er i gang med identificere manden og finde frem til hans pårørende. Der er tale om en yngre mand«, siger hun.

Stedet, hvor manden blev fundet, er ved middagstid fortsat afspærret.

- Vores undersøgelser er stadig i gang på stedet. Vi er ved at afklare, om der er sket noget kriminelt, eller om der eventuelt er tale om et selvmord, siger Charlotte Tornquist.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her