Bandeopgør er kun en mindre årsag til drab. Oftest er det kvinder i de små hjem, som bliver slået ihjel, viser den første samlede opgørelse af drab i nyere tid.
Retsmediciner har gennemgået 1.417 danske drab
Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen har netop forsvaret en ph.d. i retsmedicin: 'Drab i Danmark 1992-2016', hvor han gennem en række studier af 1.417 drab i perioden er gravet dybere ned i, hvordan folk er blevet slået ihjel.
De fleste bliver dræbt ved skarp vold/kniv. 7 ud af 10 knivdrab begås med en almindelig køkkenkniv.
De fleste drabsofre – 62 procent – er mænd.
Kvinder bliver typisk dræbt af et familiemedlem, oftest af en partner eller tidligere partner.
Bandedrab udgør kun 7 pct af drab i Danmark. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Døden kommer ikke susende på en scooter, men ligger i køkkenskuffen i danskernes hjem. Det viser en ph.d.-afhandling af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Den 44-årige retsmediciner har – som den første i Danmark og i samarbejde med retsmedicinske institutter i Odense og København – samlet alle oplysninger om de i alt 1.417 drab, som er begået i Danmark siden 1992.
Ifølge retsmedicinerens opgørelse er den suverænt største enkeltkategori for drab her i landet, altså det sted, hvor de fleste drab bliver begået, i familien.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.