Justitsminister Nick Hækkerup (S) forstår ikke, hvordan Rigspolitiet i flere dage kunne benytte særlige action card i samtaler med minkavlere, hvor de presser dem til at slå deres mink ned, selvom der ikke var lovhjemmel til det. Særligt ikke, når direktør i Rigspolitiet Thorkild Fogde var vidende om den manglende lovhjemmel.
Det siger justitsminister Nick Hækkerup i et interview med Ekstra Bladet, Politiken og andre medier, hvor han også oplyser, at Socialdemokratiet støtter en uvildig undersøgelse af politiets arbejde i mink-forløbet, som Folketinget vil have nedsat.


























