Den gode nyhed er, at luftforureningen i Europa er faldet i de seneste ti år, ikke mindst fordi bilparken forurener mindre end før. Den dårlige nyhed er, at luftforurening stadig koster 400.000 menneskeliv om året.
Det er 13 procent færre dødsfald end i 2009, men det er slet ikke godt nok, sagde EU’s miljøkommissær Virginijus Sinkevicius ved mandagens præsentation af den årlige statusrapport om luftkvalitet i Europa.




























