De døde mink i massegraven ved Boutrup Sø i Vestjylland skal graves op igen.
Så kontant er kravet fra borgmester i Holstebro Kommune, socialdemokraten H.C. Østerby, efter at det er kommet frem, at en sikkerhedszone til søen er blevet brudt, så en del af minkene i massegraven er gravet ned for tæt på søen, der riskerer at blive forurenet med fosfor og kvælstof.




























