Regeringens støttepartier kan under finanslovsforhandlingerne være godt i gang med at lade sig »købe« af regeringen til ikke at støtte oppositionens krav om en kommissionsundersøgelse af minksagen.
Det mener Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen. Han frygter, at Radikale Venstre, SF og Enhedslisten lader sig spise af med større indrømmelser på eksempelvis klima- og børneområdet mod at lade regeringen slippe af krogen i form af at undgå en undersøgelseskommission.





























