Et flertal af Folketingets partier er enige om en aftale, der skal styrke dansk økonomi ovenpå coronakrisen. Hovedelementet i aftalen er en udbetaling af de sidste to uger af danskernes indefrosne feriepenge, men flere andre elementer er også en del af aftalen:
- Udbetaling af feriepenge: Danskerne kan få udbetalt de resterende to ugers indefrosne feriepenge til foråret. Baseret på erfaringerne fra første runde udbetalinger ventes det, at der vil blive udbetalt feriemidler svarende til 24 milliarder kroner efter skat. Det skal på kort sigt øge beskæftigelsen med op mod 5.000 personer.
- En styrkelse af eksporten: En eksportpakke på 1,7 milliarder kroner fordelt over 2021 til 2023 skal styrke og fastholde gode rammer for både små og store ekspertvirksomheder og styrke eksporten under coronakrisen.
- Forlængelse af hjælpepakker: Der afsættes midler til at forlænge de eksisterende hjælpepakker med yderligere en måned, hvis restriktionerne bliver forlænget. Det skal holde hånden under danske lønmodtagere og virksomheder.
Ritzau



























