Yderligere ni personer er døde med coronavirus, viser fredagens opgørelse fra SSI. Den dækker kun 18 timer.

1.603 nye tilfælde med coronavirus på mindre end et døgn

Foto: Marius Renner/POLFOTO
Foto: Marius Renner/POLFOTO
Lyt til artiklen

Der er registreret yderligere 1.603 coronatilfælde i Danmark over en periode på bare 18 timer siden torsdag.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Normalt dækker opgørelserne smittede og indlagte med videre over 24 timer. Men på grund af teknisk vedligehold på SSI’s servere dækker opgørelsen, der er udsendt fredag klokken 14, færre timer end normalt.

Torsdagens tal, der var opgjort over 24 timer, var på 1605. Fredagens tal set i forhold til antallet af testede vidner også om et højt antal smittede. Den såkaldte positivprocent er fredag på 2,07.

Yderligere ni er døde. I alt 293 er indlagt.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her