Rejsende til og fra Bornholm skal med fly eller med færge via Køge efter Sveriges grænselukning.
Det skriver transportminister Benny Engelbrecht (S) på Twitter. Her lyder det desuden, at der vil blive indsat ekstra afgange.
» Rejsende til og fra Bornholm skal efter svensk grænselukning, som det er oplyst mig fra svensk side, via Køge eller med fly. Ekstra afgange vil derfor blive sat ind. Gods og få andre undtagelser. Nærmere info følger snarest«, skriver Benny Engelbrecht.
Dermed kan man altså ikke som rejsende køre over grænsen og benytte sig af færgen fra Ystad i Sverige.
Sverige har besluttet at lukke grænsen mod Danmark ved midnat. Indrejseforbuddet vil indtil videre gælde en måned.
Det sker for at stoppe spredningen af en ny variant af coronavirus, som blandt andet er fundet i Danmark.
Indrejseforbud gælder en time
Sverige har besluttet at lukke grænsen mod Danmark ved midnat. Indrejseforbuddet vil indtil videre gælde en måned.
Det sker for at stoppe spredningen af en ny variant af coronavirus, som blandt andet er fundet i Danmark.
Grænsen er stadig åben for svenske statsborgere, der ikke vil blive forhindret i at rejse hjem.
Også andre, der bor eller arbejder i Sverige, samt folk der transporterer gods, kan få lov at rejse ind, lød det mandag eftermiddag fra den svenske indenrigsminister Mikael Damberg.
I Danmark er der konstateret ti tilfælde af varianten af virusset fra 14. november til 3. december i Nordjylland og Storkøbenhavn.
Det reelle tal kan dog være fire-fem gange højere, da Statens Serum Institut kun tester en andel af de positive coronaprøver for andre varianter.
Varianten af coronavirusset har primært spredt sig i det sydøstlige England og dermed også hovedstaden London.
Danmark har ligesom andre lande derfor indført et indrejseforbud for rejsende fra Storbritannien.
ritzau
fortsæt med at læse



























