Netop i disse timer vil allerflest danskere lægge årets høst af julegaver i bagagerummet, vinke farvel til familien og begive sig ud på landets veje for at køre hjem fra juleferie.
På trods af, at corona-restriktioner har fået mange til at blive hjemme og undlade at rejse på tværs af landsdele for at holde jul i år, forventer Vejdirektoratet alligevel trængsel på landets største færdselsårer på årets traditionelt travleste dag på vejene 2. juledag.



























