Enhedslistens forslag om flere socialrådgivere på landets skoler og institutioner er en god idé. Det mener flere eksperter, der forsker i børns trivsel. Men meget afhænger af, hvordan man vil udføre ideen i praksis.
»Jeg synes det lyder lidt overdrevet at have socialrådgivere til stede på alle skoler og i alle institutioner. I stedet burde man sørge for, at de var let tilgængelige, så der altid er en socialrådgiver inden for rækkevidde«, siger Carsten Lyng Obel, der er professor i børns mentale sundhed ved Aarhus Universitet.



























