En rumænsk kvindes fængselsstraf for tiggeri i Schweiz fører nu til, at den danske rigsadvokat sætter sager om tiggeri i Danmark i bero, og at Justitsministeriet nu vil vurdere, om dommen skal have konsekvenser for den danske lov om tiggeri fra 2017.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg nåede i januar frem til, at den fem dage lange fængselsstraf, der skyldtes, at kvinden ikke var i stand til at betale en bøde for tiggeriet, var i strid med hendes ret til respekt for sit familieliv.




























