Kritikken hagler nu – igen – ned over epidemieksperterne under Statens Serum Institut for at have malet »fanden på væggen« i deres forudsigelser af, hvor meget smitte vi vil have i midten af april.
Modelleringsberegningerne har været grundstenen i regeringen og støttepartiernes genåbningsplan, hvor vi forsigtigt har åbnet for de små klasser og på det seneste dele af butikslivet, udendørs idræt og kultur og afgangsklasser i nogle dele af landet. Især ét tal – 870 indlagte i midten af april – har været brugt af regeringen som ammunition mod forslag om at åbne endnu mere op.



























