Fokus på ’helvede på jord’
I foråret 2019 kom Politiken i besiddelse af en opgørelse udarbejdet af myndighederne i Al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien. Lejrmyndighedernes opgørelse viste, at otte børn og fem kvinder i Al-Hol-lejren stod registreret som danske. Det yngste barn var fire måneder gammelt, det ældste var 12 år.
Den berygtede Al-Hol-lejr huser mere end 72.000 kvinder og børn, og forholdene i lejrene er kaldt ’horrible’ og beskrevet som ’helvede på jord’. Mange kvinder, der tidligere har tilsluttet sig Islamisk Stat, befinder sig med deres børn i særlige områder af lejren.


























