Skyder man en dansk ulv trods fredning, risikerer man efter dansk lov op til 2 års fængsel. Men da det rent faktisk skete, at en ulv blev skudt – for rullende videokamera – i Vestjylland for 3 år siden, fik den dømte kun en betinget dom på 40 dage. Selv om anklageren havde krævet 2 års ubetinget fængsel.
Det er en af flere grunde til, at SF nu fremsætter beslutningsforslag i Folketinget om at hæve strafferammen for såkaldt natur- og faunakriminalitet og samtidig kræver mere efterforskning.



























