Kim Andersen åbnede sin køreskole i Rønne 2. marts. Dagen forinden var Bornholm tyvstartet på den genåbning, som resten af landet nu kan se frem til, efter at en større politisk aftale faldt på plads sent mandag aften.
Den betyder, at landet genåbnes yderligere efter påske, hvor skoleelever og liberale erhverv som netop køreskoler og frisører står først for. Senere følger en yderligere genåbning af detailhandlen, idrætten, kulturlivet og restauranterne.




























