To unge mænd - den ene bevæbnet med en pistol - passerede ifølge politiet Salon Ørn i Brønshøj forud for drab.

Muligt gennembrud: Politiet anholder to mænd for drabsforsøg ved frisørsalon

Politiet arbejder     ved  frisørsalon på Mørkhøjvej, hvor den 20-årige mand blev skudt.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Politiet arbejder ved frisørsalon på Mørkhøjvej, hvor den 20-årige mand blev skudt. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Efter et halvt års efterforskning har Københavns Politi foretaget de første anholdelser i en drabssag fra Brønshøj.

To mænd på henholdsvis 19 og 20 år er blevet anholdt og bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag.

De er dog ikke sigtet for drab, men for drabsforsøg.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

29. september sidste år blev en 20-årig mand dræbt af skud i frisørsalonen Salon Ørn i boligområdet Tingbjerg ved København.

Gerningsmanden er fortsat på fri fod.

Efterfølgende fandt politiet ud af, at to mænd - hvoraf den ene var bevæbnet med en pistol - passerede salonen på en motorcykel fem dage før drabet.

Det er politiets teori, at mændene havde til hensigt at dræbe den 20-årige mand, som arbejdede i Salon Ørn. Det skete dog ikke.

Mændene på motorcyklen er ifølge politiet de to unge mænd, som er blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg.

De blev anholdt torsdag formiddag i hovedstadsområdet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her