En 61-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden i en trafikulykke i Kerteminde.
Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Manden kørte op bag i en lastbil i et industrikvarter i Kerteminde. Efterfølgende blev manden erklæret død på stedet. De pårørende er underrettet.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken onsdag klokken 09.17.
En bilinspektør er blevet tilkaldt for at klarlægge ulykken.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
ritzau
fortsæt med at læse




























