Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

En motorcyklist kørte fredag ind i siden på personbil og faldt af sin motorcykel. Han er i kritisk tilstand.

67-årig mand i kritisk tilstand efter motorcykeluheld

Lyt til artiklen

En 67-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han kørte galt på sin motorcykel nær Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet fik fredag klokken 16.32 anmeldelsen om, at en mand på 67 år var faldet af sin motorcykel og kommet alvorligt til skade.

Ifølge vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi var manden kørt ud fra en vigeplads, hvor han ved et uheld kom til at køre ind i en forbipasserende personbil.

Vidner til uheldet sagde, at manden blev kastet af motorcyklen med stor kraft.

Vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at manden er kommet på Skejby Sygehus nær Aarhus, hvor han er under behandling.

Politiet var klokken 18.00 stadig ved at informere pårørende om episoden.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her