Selv om regeringen vil skrue op for tvangsindgreb i børnesager, har Socialdemokratiet ingen konkrete planer for, hvordan familierne skal sikres mod, at der sker alvorlige fejl i sagsbehandlingen.
I påsken fortalte Politiken historien om Kathrine – en i dag niårig pige fra Horsens, der blev tvangsfjernet efter et to år langt sagsforløb præget af fejl. Tvangsfjernelsen viste sig siden at skade Kathrine.


























