En mand slap med lettere kvæstelser, da han blev ramt af et tog, der var på vej ind på Holbæk Station.

Mand blev påkørt på stationen i Holbæk

Lyt til artiklen

En mand er tirsdag eftermiddag blevet påkørt ved Holbæk Station. Derfor var stationen i en periode afspærret.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden blev ramt af et tog, der ankom til stationen.

Umiddelbart efter blev en lægehelikopter tilkaldt. Den blev der dog ikke brug for, da manden blev bragt til skadestuen i en ambulance.

Her kunne lægerne konstatere, at manden var sluppet fra uheldet med lettere kvæstelser.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her