Det begyndte med, at jeg havde glemt at tage mit bukseben ud af sokken. Derfra gik det bare ned ad bakke.
Det var keyboardmanden, der opdagede det.
Det var, mens vi øvede i vores fugtige kælder under en grønthandler på Nørrebro, at han pludselig så, at jeg stadig havde mit højre bukseben stoppet ned i strømpen for at undgå at få det i kæden. Selv om det er mere end tre timer siden, jeg havde siddet på en cykel.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuI Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
