Mand på 46 år mistede livet under arbejde på kunstinstallationen ’Elia’ en aften i marts.

Dødsulykke på skulptur i Herning giver bøde på 120.000 kroner

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

En dødsulykke på den kæmpemæssige skulptur ’Elia’ i Herning i marts har udløst en bøde på 120.000 kroner til et firma for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Det oplyser TV Midtvest og Herning Folkeblad mandag.

En reparatør omkom, da han blev hejst ned i en af de fire søjler, som rager 30 meter op.

Det er den 46-åriges arbejdsgiver, smedevirksomheden Filias A/S, som rammes af sanktionen.

Overtrædelsen består i, at reparatøren blev hejst ned i søjlen, selv om han befandt sig i en såkaldt bådsmandsstol, som ikke er godkendt til personløft, oplyser de to medier.

Sagen er behandlet af Midt- og Vestjyllands Politi på baggrund af en redegørelse fra Arbejdstilsynet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her