Arrangører bag palæstinademonstration vil klage over politivold i Hellerup. Politiet siger, at demonstranter kastede med sten.

Demonstrationsdeltagere vil klage over hundebid, tåregas og knipler

Demonstrationsdeltagere i diskussion med betjente fra Københavns Politi, efter de værste sammenstød ved den israelske ambassade i København havde lagt sig fredag 14. maj.  Foto: Martin Lehmann
Demonstrationsdeltagere i diskussion med betjente fra Københavns Politi, efter de værste sammenstød ved den israelske ambassade i København havde lagt sig fredag 14. maj. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Arrangørerne af en demonstration ved den israelske ambassade i Hellerup i København, som fredag endte i voldsomt sammenstød mellem politi og demonstranter, er nu i færd med at indsamle dokumentation til en klage over Københavns Politis fremfærd.

Indtil videre har over 70 personer henvendt sig til arrangørerne, Stop Annekteringen af Palæstina, med billede- og videomateriale, som de mener dokumenterer trusler og overgreb begået af betjente under politiets opløsning af demonstrationen. Arrangørerne har indgået et samarbejde med Retshjælpen Rusk for at føre en klagesag. En række videoer af ret voldsom karakter med demonstrationsdeltagere, som bliver bidt af hunde, slået og skubbet, ligger på sociale medier. En af dem har, ifølge Instagram, over 270.000 visninger. Demonstrationen, som var en støtte til palæstinensere i Gaza, på Vestbredden og i Israel, blev kort efter ankomsten til den israelske ambassade drevet tilbage af kampklædte betjente med hævede knipler, som affyrede tåregas mod de, ifølge politiet, omkring 4.000 deltagere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her