Et af denne regeringsperiodes største politiske magtkampe kulminerede tirsdag aften, da det pludselig stod klart, at regeringen nu er indstillet på at hente 3 mødre og deres i alt 14 børn hjem fra syriske fangelejre.
Hjemtagelsen af mødrene og deres børn sættes nu i gang, selvom statsminister Mette Frederiksen (S) i knap to år hårdnakket har afvist at hente kvinder hjem fra de syriske lejre, fordi de én gang har vendt Danmark ryggen for i stedet at kæmpe for Islamisk Stat.




























