For første gang i denne regeringsperiode ser vi glimt af en virkelighed, hvor statsminister Mette Frederiksen mister følingen og kontrollen med sine støttepartier. Stædighedens pris er høj, og to gange på én uge har regeringen nødtvungent måttet skifte kurs.
Med en aftagende coronakrise er regeringen vågnet op til en mere almindelig virkelighed, hvor statsministeren nødtvungent må tage bestik af sindsstemningen hos sit parlamentariske grundlag.
En virkelighed, hvor de spilleregler, som martrede Løkkes etpartiregering, pludselig også gør sig gældende for den ellers så urokkelige Mette Frederiksen.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuI Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
