Tre kvinder i syriske fangelejre, som administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab, risikerer at blive sendt til deres oprindelseslande, Somalia, Iran og Marokko. Tre lande, der alle har dødsstraf i deres lovgivning.
Udvisningerne risikerer også at gælde kvindernes i alt fem børn, der alle er danske statsborgere. Det varsler Shiyar Ali, repræsentant i Norden for det kurdiske selvstyre, der kontrollerer lejrene.




























