Byretten i København afviste anklagemyndighedens krav om hård dobbeltstraf til 20-årig gymnasieelev. I stedet blev han løsladt og kan gå til studentereksamen onsdag.
Nyt nederlag til anklagere: 20-årig løsladt til sin studentereksamen
En lovligt varslet demonstration arrangeret af 'Men in Black' 9. januar på Rådhuspladsen gik over gevind og i alt 23 personer blev anholdt. I en lang række sager er demonstranter efterfølgende blevet dobbeltstraffet i byretten. For nylig afviste Østre Landsret imidlertid den særlige coronabestemmelse, 81 d, som udløser lange straffe. På mandag skal den 30-årige Nanna Høpfners ankesag behandles.
Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen
Henter...
Endnu engang har byretten i København tirsdag afvist at anvende Folketingets coronabestemmelse, paragraf 81 d, og dermed undgik en 20-årig mand at blive idømt dobbeltstraf.
Anklagemyndigheden havde krævet den 20-årige gymnasieelev fra Storkøbenhavn idømt en straf på 2 år og 8 måneders fængsel for kast af fire brændende fakler mod politiet i en demonstration mod coronarestriktioner 9. januar. Faklerne ramte ingen og landede midt i et fodgængerovergang på mørk asfalt i et tomt område mellem kampklædte betjente og kastende demonstranter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.