Det kan være den sympatiske kollega. Hende, du let falder i snak med, også om vigtige ting. En af de andre fædre til fodboldtræningen, det faktisk kunne være godt at drikke en øl med en dag, også uden børnene. En venindes ven, hvis madklub du egentlig godt gad at være medlem af, eller en af dem, du kun taler med, når i mødes tilfældigt i krydset mellem indkøb og tandlægeaftaler.
Bekendte, som måske kunne gå hen og blive dine venner. Men hvordan gør man?
Nogle gange kan det føles som at skulle krydse en nærmest uoverkommelig flod. Vover man at få våde tæer? Det ville være så pinligt at tage tilløb til at hoppe i og så finde ud af, at den anden har forladt flodbredden.
Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard skriver en blog om stress, skærmtid og konflikter i familien. Men et af de mest læste indlæg handler om, hvordan man får venner som voksen. For netop det at krydse grænsen mellem blot at være bekendte og blive venner, er noget, hun tit taler med folk om i sin konsultation.Psykoloh
