Et uheld mellem en lastbil og en personbil spærrer Vardevej nord for Kibæk.

Hovedvej spærret efter alvorligt uheld syd for Herning

Lyt til artiklen

Rute 12 Vardevej er totalt spærret nord for Kibæk, efter et alvorligt trafikuheld mellem en lastbil og en personbil.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Klokken 19.12 var politi og redningsmandskab på vej til stedet.

Politiet skriver også på Twitter, at vejen vil være spærret i en del timer, og at en bilinspektør er på vej.

Bilister opfordres til at finde alternative ruter. Skal man mod nord, kan man køre ad Velhustedvej øst for Vardevej. Bilister der skal mod syd, kan man køre fra mod vest ad Velhustedvej.

Politiet kan ikke komme med yderligere information til pressen på nuværende tidspunkt, skriver de på Twitter.

Kibæk ligger omkring 13 kilometer syd for Herning.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her