Min kone og jeg skulle hente vores søn, der havde gået Amarminoen. Ved Dragør Fort så jeg ud af øjenkrogen et skilt.
Øverst en forbudstavle: Nej til knallert og motorkøretøjer. Nederst en forklaring om, at der er udlagt rottegift i hele havneområdet. Måske fordi jeg registrerede budskabet perifert, prøvede min hjerne på egen hånd at skabe en højere mening. Skal rotter på knallert være særlig varsomme? Spredes giften hurtigere, hvis man fører motorkøretøj?




























