Den frygtede afrikanske svinepest er hen over sommeren blomstret op flere steder i Europa. Især Rumænien, Polen og Ungarn er hårdt ramt, og senest har smitten bredt sig til tre svinebestande i det østlige Tyskland. Det skriver The Irish Examiner.
Den danske professor Jens Peter Nielsen, der forsker i sundhed og sygdomme hos grise på Københavns Universitet, ser med stor alvor på den stigende smitte.