Tolke og andre lokalt ansatte står ringere end afghanske kolleger ansat af eksempelvis Storbritannien. Det står klart, efter at regeringen og et bredt flertal i Folketinget onsdag aften nåede til enighed om en aftale, der skal sikre evakuering af 45 lokalt ansatte afghanere og deres familier.
De danske politikere skelede til deres allierede undervejs i forhandlingerne, men alligevel er aftalen endt med at være noget mere restriktiv end den, som eksempelvis Storbritannien opererer efter. Det viser en gennemgang af de to landes evakueringsregler, som Politiken har foretaget.




























