En 16-årig dreng er blevet anholdt i forbindelse med et knivstikkeri søndag eftermiddag i Odense-bydelen Vollsmose.
Her blev en 30-årig mand overfaldet med en kniv, oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.
Offeret blev stukket i brystet og ramt i lungen, men er uden for livsfare og ’slap på mirakuløs vis med mindre skader’.
Den 30-årige blev stukket med en kniv ved nogle boldbaner tæt på Center Øst i Vollsmose. Både offeret og den anholdte bor i Vollsmose.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet søndag klokken 16.45. Det er uvist, hvad der gik forud for overfaldet, og offeret har ifølge Fyens Stiftstidende ikke ønsket at bidrage til opklaringen.
ritzau
fortsæt med at læse



























