Det er endnu sparsomt med oplysninger om knivstikkeri på Præstebakken. Politiet er talstærkt til stede.

To er såret ved knivstikkeri i Esbjerg

Lyt til artiklen

To mænd på 20 og 25 blev såret af knivstik under slagsmål i Esbjerg. De er uden for livsfare.

Et større slagsmål mellem flere personer på Præstebakken i Esbjerg endte tirsdag aften med, at to mænd blev stukket med kniv.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Slagsmålet opstod mellem flere personer fra flere forskellige køretøjer.

De to mænd på 20 og 25 år, der blev stukket med kniv, er indlagt på sygehus. De er kommet alvorligt til skade, men er uden for livsfare.

Politiet fik anmeldelsen om slagsmålet klokken 18.57 og rykkede massivt ud til Præstebakken.

Siden har der været roligt i området, men Syd- og Sønderjyllands Politi er midt på aftenen stadig til stede i forbindelse med efterforskningen.

Politiet vil meget gerne høre vidner, der har set noget i forbindelse med episoden.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her