Politiet rykkede fredag eftermiddag talstærkt ud til Vollsmose efter et knivstikkeri i Odense-bydelen.
Det var en yngre mand, der blev stukket og kom lettere til skade, skriver Fyns Politi på Twitter.
»Hændelsen skønnes at udspringe af en i forvejen kørende konflikt mellem fraktioner i Vollsmose«, lød det fra politiet.
I kølvandet på knivstikkeriet opstod der uro i området. Seks personer blev anholdt for at genskabe roen.
» Vi vil fortsat være til stede natten igennem rent præventivt og tryghedsskabende for de øvrige beboere i Vollsmose«, skriver politiet på Twitter.
Ifølge vagtchef Lars Tvede er det umiddelbart vikke politiets opfattelse, at knivstikkeriet er begået af en de seks personer, som er anholdt. Det siger han til Fyens.dk.
ritzau
fortsæt med at læse




























