Skatteministeriets beredskab over for uheld og nedbrud i de centrale it-systemer er »utilfredsstillende og utilstrækkeligt«.
Det konkluderede Folketingets statsrevisorer på et møde fredag. Baggrunden er, at en undersøgelse fra Rigsrevisionen har vist, at Skatteministeriet kun har kunnet kortlægge it-beredskabet for 7 ud af ministeriets cirka 230 it-systemer, hvoraf de 45 vurderes som kritiske for skatteopkrævning og udbetalinger til borgerne.




























